Har du smerter i ryggen?
Hvis du har pådraget dig en skade, som du er generet af i din hverdag, kan det være en mulighed at opsøge en osteopat. Skaden kan være opstået ved sportslig aktivitet, ved aktivitet i dit hjem og have eller på din arbejdsplads. Jeg har stor erfaring med at afhjælpe smerter, der er opstået ved sport og overbelastning.
Sports- og overbelastningsskader kan resultere i rygsmerter. Forskningen har vist, at det kun er muligt at finde en præcis årsag til rygsmerterne i 15 procent af tilfældene. Ofte er rygsmerter en blanding af symptomer fra forskellige dele af ryggens strukturer, som fx led, bruskskiver, ledbånd, sener, muskler, bindevæv, nerver og blodkar.
Smerten kan opstå akut eller komme snigende. Ofte kender vi ikke den udløsende årsag til, at vi får ondt. Smerten kan opstå på baggrund af en kompensation for et andet problem i kroppen eller en tidligere skade, som vi ikke har fået behandlet eller genoptrænet korrekt.
De klassiske diagnoser på problemstillinger i ryggen er:
- Akut hold i ryggen. En tilstand som ofte optræder akut efter løft eller anden fejlbelastning af ryggen.
Smerterne kan være meget intense, og er lokalisereret tværs over lænden med forværring i visse yderstillinger og ved stillingsskift. Som hovedregel er der er ikke ledsagende smerteudstråling til benene.
Årsagen er ikke klarlagt, men der er formentlig tale om smerter udgående fra facetled (bueled) eller diski (bruskskiver) og i nogle tilfælde musklerne i lænden. Røntgenundersøgelse eller skanning kan ikke påvise årsagen til akut lændehold.
- Diskusprolaps. Diski er de bruskskiver, som adskiller ryghvirvlerne fra hinanden og som er med til at fordele belastningen af ryggen hensigtsmæssigt. Diskusprolaps kan skyldes en akut overbelastning i forbindelse med skæve og tunge løft, fx lægning af fliser, men kan også optræde uventet uden forudgående belastning, fx længere bilture. Ofte optræder diskusprolaps som et led i den naturlige aldrings proces i ryggen. Nogle individer er arveligt disponerede
Ved diskusprolaps er der sket en skade på de bindevævsfibre, som fastholder den bløde geleagtige kerne inden i diskus. Discusvæv kan derfor blive presset bagud i rygmarvskanalen, og kan herved trykke på de nerver, der forsyner benet og fod. Også de nerver der kontrollerer blære- og tarmfunktionen kan blive påvirket af store diskusprolapser, selvom det er sjældent.
De typiske symptomer ved diskusprolaps er derfor smerter fra lænden og udstrålende nervesmerter til underben og fod, evt. ledsaget af sovende og snurrende fornemmelser. Mange oplever nedsat kraft i benet og styringsbesvær af foden.
- Diskopati/diskusdegeneration. Diskopatien skyldes aldersforandringer og nedslidning af de bindevævsfibre, som danner diskus, uden ledsagende forskydning af kernen som ved prolaps. Bruskskiven bliver affladet og der kan opstå ledsagende inflammation i de tilstødende hvirvler.
Tilstanden udvikler sig over en længere årrække og skyldes især arvelige forhold men også fysisk belastning. Symptomerne er typisk domineret af lændesmerter som forværres i siddende eller stående foroverbøjet stilling, fx opvask eller lange bilture. Mange har glæde af at kunne skifte arbejdsstilling, stående, siddende, gående i løbet af dagen, eller være på nedsat tid i en periode. Det er vigtigt med vedvarende træning flere gange ugentligt.
- Spinalstenose. Spinalstenose skyldes de aldersbetingede forandringer, som finder sted i ryggen. Sygdommen optræder typisk efter 60-årsalderen. Både ryggens små led, fortykkelse af ledbånd og diffus frembuling af slidte bruskskiver mindsker pladsen til nerverne i rygmarvskanalen. Af samme grund optræder både lændesmerter og iskiassmerter med ledsagende føleforstyrrelser i ben og fod, og af og til kraftnedsættelse. Symptomerne ved spinalstenose forværres ved gang og i stående stilling og bedres når man sidder foroverbøjet. Gangdistancen er ofte betydelig nedsat.
- Modic forandringer. Modic forandringer er en irritationstilstand i en eller flere ryghvirvler. Forandringerne optræder oftest i forbindelse med, at der er slidforandringer (diskusdegeneration) af en bruskskive (diskus). Modic forandringer kan give længerevarende, varierende, lokale rygsmerter.
Ved akut skade er det vigtigt at danne sig et overblik over skaden og opsøge skadestue eller egen læge, hvis du er usikker på om der er brud eller andre læsioner. Dernæst er det vigtigt at begrænse skadens omfang ved at følge ”POLICE”, som er retningslinjer for akut skadesforebyggelse. POLICE betyder, at det skadede væv skal beskyttes (Protection), men at vævet skal udsættes for Optimal Loading (OL), dvs. så stor belastning som muligt uden at vævet skades yderligere. Bogstaverne ICE står for is (Ice), kompression (Compression) og løft (Elevation).
Hvis du har smerter i ryggen, som ikke går over af sig selv, kan det være relevant at kontakte en færdiguddannet osteopat.
Som osteopat er jeg uddannet i at foretage en grundig fysisk undersøgelse af din krop. Såfremt der er behov for yderligere udredning i form af røntgen eller scanning, eller hvis der er behov for supplerende behandling fra andre faggrupper, kan jeg tilråde dette.
Den fysiske undersøgelse indledes med en samtale, hvor formålet er at afdække dine symptomer. Herefter vil jeg fysisk gennemgå hele kroppen for at finde årsagen til dine smerter.
Den osteopatiske behandling skræddersyes ift. dine problemer. Behandlingen er blid men effektiv og består af manuelle teknikker, der udføres med hænderne.
Formålet med den osteopatiske behandling er at normalisere blodgennemstrømningen, således at nerver, bindevæv, muskler, sener, ledbånd og knogler får de optimale betingelser for at hele op efter en skade. De osteopatiske teknikker korrigerer restriktioner og kompensationer i led, bindevæv, nerver og muskler vha. blid manipulation, mobilisering, tryk og stræk.
Ifm. behandlingen vil du desuden modtage råd og vejledning ift. den skade du har pådraget dig.
LÆS MERE
